Hvad er en blog
”Blog” er en forkortelse af ordet weblog, som dækker over hjemmesider, der opdateres løbende i en kronologisk form. En blog opdateres ofte og er som regel en dagbogs-agtig personlig hjemmeside, som derudover kan indeholde kommentarer fra læserne og links til andre blogs og hjemmesider. Blogs behøver dog ikke være personlige, da de også kan bruges til f.eks. politiske kommentarer, sportsnyheder, tanker omkring livet eller et bestemt emne. Generelt har de fleste blogs dog nogle få ting tilfælles:
- Et primært indholdsområde (som regel forsiden), hvor de nyeste indlæg eller artikler altid er øverst. Indlæggene er, for overskuelighedens skyld, som regel organiseret i forskellige kategorier.
- Mulighed for at lade læserne skrive kommentarer og dermed diskutere et indlæg med forfatteren og hinanden.
- En liste over links til andre relaterede blogs og hjemmesider eller blot til venner og bekendtes hjemmesider. Sådanne lister kaldes ofte ”blogrolls”.
- Mulighed for at lade læseren abonnere på bloggens indlæg og kommentarer gennem et RSS-feed (læs mere om RSS her).
Baggrund om PVS
Patent- og Varemærkestyrelsen har 4 primære arbejdsområder, som kort vil blive beskrevet nedenfor. PVS har gennem de 2 første områder (vurdering/registrering og lovarbejdet) oparbejdet meget viden, der har muliggjort eksistensen af de 2 sidste områder (erhvervsservice og internationale partnerskaber). De 2 sidste områder er i ekspansion, fordi PVS hele tiden udvider sin viden på alle 4 områder.
Arbejdsområde 1 – vurdering og registrering iht. Gældende lovgivning
PVS er registrerende myndighed indenfor patent-, varemærke-, brugsmodel-, design-lovgivningen, samt indenfor en række mindre områder. Gældende lovgivning er her dansk lovgivning og summen af internationale forordninger. Dette arbejde består i dels af at vurdere om en ansøgning kommer for tæt på eksisterende rettigheder og dels af at administrere gældende rettigheder i hele dækningsperioden til og med afvikling af rettigheden ved udløb.
Arbejdsområde 2 – Lovarbejde indenfor dansk lov og internationale forordninger
Den viden, som industrielle rettigheder indeholder, skal undersøges og reguleres på tværs verden. Dette betyder, at der skal være en række samarbejder omkring grundlaget for arbejdsområde 1 i Danmark, Norden, EU, Europa og i FN regi. Denne ensretning skal sikre, at arbejdsmetoder og regelgrundlag er harmoniseret på tværs. Fordi PVS er langt fremme i ”forretningstankegangen” og ikke kun fungere som en ”traditionel” myndighed, har PVS betydelig indflydelse på ovenstående fora. Således er Danmark med til at præge udviklingen i både Europa og FN. Maaltidskasser-til-doren.dk er det godt eksempl.
Arbejdsområde 3 – Erhvervsservice
Arbejdet i arbejdsområde 1 giver en række muligheder for at sælge information til fremme af fri konkurrence. Dette gælder f.eks. markedsovervågninger, markedsanalyser, forundersøgelser og lignende. PVS må sælge dette til både nationale og internationale kunder enten i form af færdige produkter (en overvågning) eller på time-basis. Den generelle regel er, at PVS må ikke rådgive i enkeltsager – primært for at undgå habilitetsproblemer.
Arbejdsområde 4 – Internationale partnerskaber
PVS er langt fremme i sin måde at arbejde med og forståelse af kunder og arbejdsmetoder. PVS har i mange år arbejdet med at strømligning og effektivisere interne rutiner, således at kvaliteten stiger uden at arbejdsbyrden stiger. Samtidig har PVS for at skærpe de interne kompetencer solgt overskudskapacitet til andre lande – pt. har PVS kontrakt med Singapore, Tyrkiet, Storbritannien, og Island. På grund af dette er Danmark med PVS i spidsen en interessant samarbejdspartner for mange nye EU-lande – PVS har således været i Estland, Letland, Bulgarien, Polen, Rumænien og Malta netop for at udvikle deres myndigheder indenfor registrering, lovgivning, information og håndhævelse af industriel ejendomsret. På tilsvarende vis er der en stigende interesse fra Asiatiske lande – PVS har her opgaver i Indien, Indonesien, Thailand, Vietnam og Kina.
Værdigrundlag
PVS har et værdigrundlag, hvor der er fokus på
- Resultater
- Handlekraft
- Kvalitet
- Samtænkning
- Samarbejde
Netop den 4. værdi, samtænkning: “Vi lytter til andre og tænker på tværs” giver grundlaget for, at hver person ikke er en ø, men at PVS i stedet vil fokusere på den samlede information og det samlede sæt kompetencer, der er til rådighed. Bagtanken er naturligvis, at fælles information skal blive til fælles viden, der så igen skal blive til fælles visdom.
Videndeling er derfor vitalt for denne organisation, der lever af at anvende den lagrede viden i alt arbejde – både som myndighed(arbejdsområde 1 og 2) og i kommercielt henseende (arbejdsområde 3 og 4). Der kan findes yderligere generel ekstern information om PVS på www.dkpto.dk.
Visionen
På grund af dette har PVS i 2006 besluttet at oprette et videnlagringssystem (GEFION – GEm-FInd-ONline), hvor det skal være muligt at genfinde information i de store skriftlige arkiver (ikke-sagsrelaterede data), som der er oparbejdet gennem tiden. I GEFION vil der være lageret alle mails og alle filer, der ikke direkte har med behandlingen af den enkelte registrerings- eller erhvervsservicesag at gøre. Men hos den enkelte medarbejder bliver viden først til skrift, når ideen er fremkommet, har været debatteret og efterfølgende fundet anvendelig. Der er derfor også brug for en multivejs vidensdebat, videngenerering og videndeling for at fremme den interne innovation – i form af et avanceret Intranet, der også inkludere funktionalitet fra debatfora.
Visionen er derfor, at Intranettet i sin nye generation skal flytte sig fra traditionel envejs formidling til en multivejs videngenerering og videndeling – for dels at skabe en større gensidig forståelse og respekt for kvalifikationer og kompetencer på tværs af organisationen og dels at bedre udnytte disse. Intranettet skal således understøtte brugerdreven innovation i PVS – som et blandt flere værktøjer.
Intranettet skal være et værktøj for medarbejderne, der kan hjælpe til at finde eller synliggøre andre aspekter af virksomheden. Med Intranettet etableres en platform, hvorfra man internt kan diskutere ideer, dele intern og ekstern information og viden, få inspiration osv. Det skal være med til at signalere en proaktiv og åben kultur, hvor der er plads til meninger og feedback og en lyst til at tilegne sig ny viden og dele ud af sin egen.
A. Vejledning til leverandøren
Kravskabelon SL-07 er anvendt som skabelon til kravspefikationen. Se vejledning i SL-07.
Der er tilføjet refleksioner og bilag til dokumentet efter afsnit L.
B. Overordnede behov
Videndeling
Videndeling er et af hovedformålene med implementeringen af et nyt Intranet i PVS. Der er en fælles forståelse af, at videndeling betyder, at hver eneste medarbejder skal have mulighed for dels let at kunne finde relevant viden og dels skal kunne påvirke andres vidensniveau og dermed øge den fælles viden.
Viden skal forstås bredt, som et redskab til forbedret genbrug, koordination, information og samarbejde på tværs af organisationen. Det betyder, at man som medarbejder kan søge informationer, der er produceret/modtaget i andre sektioner/enheder, end den man selv er en del af. Fordi vi i PVS arbejder stadig mere tværorganisatorisk og projektorienteret, er det relevant at overveje en systematik og anvendelse af et nyt system, der giver et fundament for en bred videndeling.
Viden i en organisation taber sin værdi, hvis
- den bliver usystematisk indsamlet eller lagret
- ustruktureret information bliver anvendt eller overset
Begge disse tilfælde vil give beslutninger/handlinger/valg, der vil være truffet på et mangelfuldt grundlag – vel at mærke, hvor grundlaget kunne have været bedre.
Overordnet opgave:
Intranettet skal øge en multivejs videngenerering og videndeling blandt PVS mange forskellige kompetencer kommer i spil – fuldt i tråd med innovationsblomsten[2].
Ønsket er:
- at forbedre videndeling via tilgængeliggørelse af lagret information i GEFION
- at forbedre muligheden for den enkelte medarbejder at kunne dele sin viden med de øvrige
- at kunne skabe bedre dialog mellem medarbejdere fra hele organisationen til fremme for innovationen
Det tænkes, at løsningen kunne baseres på en standard CMS system med en blog-funktionalitet, der samtidig indeholder en væsentlig integration til de eksisterende web-baserede systemer (f. eks GEFION).
B.1. Forretningsmæssige mål
Formål med det nye Intranet | Overordnede løsninger | Relaterede krav |
1. Intranettet skal effektivt støtte øget tværgående kommunikation mellem medarbejderne og derved facilitere øget debat mellem medarbejderne – for på denne måde at få en bedre udnyttelse af husets kompetencer i spil. Dette skal understøtte de strategiske mål angivet i PVS forretningsstrategi for de 4 hovedområder. | Kommunikation via blogs. | T11, T12 og T13 giver den funktionalitet, der løfte denne opgave. |
2. Det skal gøres nemt at opdatere Intranettet med nye informationer og distribuere informationer. | Let opdatering via CMS. | T11 og en tilfredsstillende løsning af afsnit I vil løfte denne opgave. |
3. Intranettet skal overholde retningslinierne for strategisk branding i PVS. For at sikre, at alle medarbejdere løbende holder fokus på ”faciliterende stil”, skal den sproglige og grafiske linie også udbredes i intern anvendelse. | Overholde PVS designstandard. | Afsnit I2 honorer dette krav. |
4. Der skal være nem adgang til webbaserede værktøjer. | Intranettet skal være en ”portal” for alle webbaserede funktioner anvendt i PVS med integration med GEFION. | Afsnit F og specielt F10 skal sikre dette. |
B.2. Tidligt bevis for gennemførlighed (proof of concept)
Risikable krav hvor tidligt bevis kræves: | Eksempel på bevis: |
1. Integration til informations søgning og lagring i GEFION (krav i afsnit F1) | En prototype med basis funktionalitet. |
2. Brugervenlighed (krav i afsnit I1) | Der skal gennemføres usability-test på en prototype med 5 tilfældigt udvalgte brugere. |
3. Mulighed for 3. parts udbygninger / ændringer f.eks. i form af funktionalitet, integration eller layout (krav i afsnit E4 og F10) | 3. part (uafhængigt konsulenthus) skal vurdere uddrag af dokumentation, og uddrag af grænseflade-beskrivelser med henblik på egnethed til udbygningsformål. Kravene til dokumentation er beskrevet i afsnit J.3 |
C. Arbejdsopgaver systemet skal støtte
Nedenstående tasks skal kunne gennemføres i det kommende system.
Arbejdsområde 1: Dagligt brug af intranet
T11: Opret indlæg og ændre egne indlæg Start: En bruger har erhvervet noget viden som også vil have værdi for andre brugere ved PVS. Derfor beslutter vedkommende sig for at oprette et indlæg omhandlende dette. Slut: Indlægget er oprettet/rettet og aktiveret, hhv. slettet. Frekvens: Det formodes, at der oprettes ca. 5 nye indlæg/dag ved PVS. Vanskeligt: Bruger afbrydes af andre opgaver/brugere inden færdiggørelse. | |
Subtasks: | Eksempel på løsning |
1 Opret indlæg 1.p. Normalt skal listevisning[3] af indlæg vise hele indlægget. Hvis indlæg er lange, bliver visning uoverskuelig for læseren. | 1.p Det skal være muligt at vælge, hvor meget af indlægget, som skal vises i listevisning. |
2. Tilknyt kategorier 2p. Passende kategori findes ikke | 2p. Opret ny kategori. En webmaster/bibliotekar skal informeres om oprettelse af nye kategorier[4]. |
3. Ændre egne indlæg Et allerede oprettet indlæg skal kunne redigeres af opretter. Også tilknytningen til valgte kategorier skal kunne redigeres. | |
4. Aktiver indlæg Når et indlæg aktiveres, skal det optræde i de relevante nyhedsstrømme jvf. E1 | |
5. Deaktiver indlæg Indlægget er behæftet med fejl og indtil korrekt information er tilgængelig, inaktiveres indlægges. 5p. Der kan være bogmærker på indlægget (T12-3). | 5p. Bogmærkerne omdirigeres til en ”indlægget er deaktiveret” side. |
6. Slet indlæg Indlægget er ikke længere relevant, og slettes derfor. |
T12: Adhoc T12 bruges til at opbygning af den fælles viden i PVS udenfor selve sagsbehandlingen. Start: Nedenstående er mindre opgaver, som brugerne løbende udfører i forbindelse med den daglige brug af intranettet (samling af sessiontasks). Slut: Når sessionstasken er ”afsluttet”. Frekvens: Flere gange dagligt pr. bruger (delopgave 1 og 2) Flere gange dagligt (delopgave 3-5) Vanskeligt: | |
Delopgaver og varianter: | Eksempel på løsning: |
Find Indlæg 1. Søg indlæg. 1a. Bliv informeret via nyhedsstrøm fra Intranettet. 1b. Se indlæg for en bestemt kategori. 1p. Særlig vigtige indlæg skal have en fremtrædende plads på intranettet. Nogle indlæg er vigtige for alle, hvor andre indlæg kun er vigtige for grupper eller enkeltpersoner. 1q. De store informationsmængder gør det svært at søge på det rigtige. 1r. Søgning giver for mange hits, hvilket gør det svært at finde det man har søgt på. | 1.p. Forsiden kan indeholde moduler, som viser indlæg fra særligt vigtige kategorier. Forsiden skal kunne tilpasses den enkelte bruger (se T22-3). Modulerne kan også placeres andre hensigtsmæssige steder. 1q. Angiv hvilke søgemuligheder der implementeres _____________ Forventer min. ændret sidst, kategori, indeholder følgende ord, forfatter. 1r. Angiv hvilke sorteringsmuligheder der implementeres________ Forventes min. navn, type, kategori og forfatter Man kunne også implementere søgning i de resultater man allerede har fra en anden søgning. |
2. Læs indlæg med tilhørende kommentarer. | |
3. Bogmærk indlæg Systemet skal understøtte dybe links, således at det er muligt at henvise til underliggende sider på andre domainer. | Man kan implementere bogmærkefunktionalitet i systemet, så brugerne ikke er afhængige af browser bogmærker. |
4. Kommenter indlæg – En artikel er læst, og brugeren ønsker at kommentere på indlægget. 4a. Kommentér kommentar. | Kommentarer kan oprettes som ”tråde” på indlægget, således at de forskellige kommentarretninger fremgår i et skærmbillede, med mulighed for at kommentere på både indlæg og dertil knyttede kommentarer. |
5. Find medarbejder (Se task T13-4) |
T13: Søg info til dagligt arbejde T13 er fremfinding af vejledninger / baggrundsviden til støtte for daglige sagsbehandling. Start: En bruger tilknyttes en ny sag, eller har et ønske om at gøre sig bekendt med PVS’ erfaring indenfor et område. Slut: Når alt relevant information er fundet. Frekvens: mange gange dagligt pr. bruger. Vanskeligt: Mange hits | |
Subtasks: | Eksempel på løsning: |
Find information (inkl. T12-1) 1. Søg i GEFION via Intranettet jf. F1 1p. En tekstsøgning vil give mange resultater. | 1p. Man kan understøtte søgefunktionalitet fra GEFION vha. GEFION’s simple brugergrænseflade. |
2. Gem søgning De store informationsmængder gør, at man nogle gange gerne vil kunne genskabe en god søgning. | Man kan bogmærke søge-kriterier og -resultater. |
3. Læs information 3p. Der kan være behov for at kunne finde information igen. | 3p. Bogmærk information. |
4. Bogmærk dokument eller område. Systemet skal understøtte dybe links i GEFION. | Man kan implementere bogmærkefunktionalitet i systemet, så brugerne ikke er afhængige af browser bogmærker. |
Håndter indlæg. Se T11 | |
5. Find medarbejder En bruger ønsker sparring indenfor et givent område i forbindelse med en ny sag. 5p. Det kan være et problem at finde medarbejderen med den relevante kompetence, funktion… 5q. En nyansat skal kunne finde en anden medarbejder via billeder. | 5p. Kunden forventer, at en søgningfunktion understøtter søgning på kompetence, arbejdsområde, afdeling, navn, initialer og telefonnummer. |
Arbejdsområde 2: Administration
T21: Webmaster Administration Start: Når rettigheder, moduler eller menustruktur skal rettes. Slut: Når rettelsen er gennemført. Frekvens: Flere gange månedligt. Vanskeligt: | |
Subtasks: | Eksempel på løsning: |
1. Tilføj og fjern moderator / administrator tilknytninger |
Modul administration | |
2 Tilføj modul – Moduler skal kunne oprettes på baggrund af kategori, nyhedsstrømme (interne/eksterne) eller url’er. | |
3. Ret modul Moduler skal kunne inaktiveres. | |
4. Slet modul – | |
Menu administration | |
5 Tilføj menupunkt Menu kan eksempelvis indeholde punkter som Forside, Afdelinger, Blogs, Programmer og Links. | |
6 Menu ændres | |
7 Slet menupunkt |
T22: Bruger Administration Start: Når brugeren vil ændre sin opsætning eller kompetence information. Slut: Når ændringen er foretaget. Frekvens: Månedligt Vanskeligt: | |
Subtasks: | Eksempel på løsning: |
1. Tilknyt kompetence 1p. Kompetencen findes ikke. | 1p. Lad brugeren tilføje kompetencen og informér webmaster/bibliotekar. |
2. Slet kompetencetilknytning | |
Forside administration | |
3. Vælg hvilke moduler, der skal vises på brugerens forside. 3p. Problem: Bruger kan ikke gennemskue, hvor på siden et modul kommer til at ligge. | 3p. Placeringen af modulerne kan være nummereret eller der kan være en preview funktion. |
4. Tilføj modul – Moduler skal kunne på baggrund af kategori, nyhedsstrømme (interne/eksterne) eller url’er. |
T23: Bibliotekar Administration Start: Når bibliotekaren modtager en notifikation om en tilføjelse af en kategori eller kompetence. Slut: Når tilføjelsen enten er godkendt eller tilknytning rettet. Frekvens: Månedligt Vanskeligt: | |
Subtasks: | Eksempel på løsning: |
Kategori administration | |
1 Tilføj kategori | |
2 Ret kategori Vælg om kategorien er en weblog. | |
3 Slet kategori 3p. Der er sider tilknyttet kategorien. | 3p. Siderne kan re-kategoriseres. |
Kompetence administration | |
4 Opret kompetence | |
5 Ret kompetence | |
6 Slet kompetence 6p. Der er brugere tilknyttet kompetencen. | 6p. Tilknytningen tilpasses. |
D. Data systemet skal anvende
D.1. Side
En side er noget afgrænset indhold på intranettet, som har en forfatter(D3) og kan tilknyttes en eller flere kategorier (D2).
Specialtilfælde:
1. Et weblog indlæg er blot en side, hvor der kan tilknyttes kommentarer(D7).
2. Forsiden.
Eksempler
En beskrivelse af en afdeling.
En side med links.
Et indlæg på en weblog.
Datavolumen: 1000
Felter og relationer: | Eksempel på løsning: | Kode: |
1. Titel: Tekst, 255 tegn. | ||
2. Indhold. Tekst, blob. Se E2 | ||
3. Forfatter, fremmednøgle til bruger | Sættes af systemet | |
4. Sidste opdatering: Tidspunkt | Sættes automatisk af systemet. | |
5. Oprettet: Tidspunkt | Sættes automatisk af systemet. | |
6. Kommentarnyhedsstrøm URL. Unik | ||
7. Status [Kladde|Aktiv|Ikke aktiv] | ||
8. Kan kommenteres: [Ja|nej] |
D.2. Kategori
Kategori er en betegnelse, som man kan knytte til en eller flere sider.
Specialtilfælde: En kategori kan definere en weblog.
Eksempler
Nyheder, En afdeling, en weblog, Patent, Jura, Kantine, International
Datavolumen: 300
Felter og relationer: | Eksempel på løsning: | Kode: |
1. Navn: Tekst, 255 tegn. Unik. | ||
2. Vist navn, Tekst, 255 tegn. | ||
3. Beskrivelse: Tekst, blob | ||
4. Nyhedsstrøm URL. Unik. |
D.3. Bruger
En bruger er et identificerbart individ, som kan være forfatter til en side. En bruger kan også være en medarbejder.
Datavolumen: 270 brugere pt.
Felter og relationer: | Eksempel på løsning: | Kode: |
1. Navn: Tekst, 255 tegn. Importeres fra uPDate. | ||
2. Telefon, Tekst, 30 tegn. Importeres fra uPDate. | ||
3. Mobil: Tekst, 255 tegn | ||
4. Email: Tekst, 255 tegn | ||
5. Afdeling: Fremmednøgle til afdeling. Importeres fra uPDate. | ||
6. Foto: Billede | ||
7. Initialer: Tekst, 5 tegn. Unik. Importere fra uPDate. | ||
8. Placering, Tekst 255 tegn. Importeres fra uPdate. | ||
9. Aktiv, flag |
D.4. Afdeling
Patent, Varemærke, Forretningsservice, S&M, HRI, Økonomi, Direktion, IT, J&P og IPOL = 10 i alt
Datavolumen: 10afdelinger pt.
Felter og relationer: | Eksempel på løsning: | Kode: |
1. Navn: Tekst, 255 tegn |
D.6. Kompetence
En kompetence kan være faglig, personlig, erfaring, område. Det vil være en liste, der vedligeholdes af HR.
Datavolumen: Forventes under 1000.
Felter og relationer: | Eksempel på løsning: | Kode: |
1. Navn: Tekst, 255 tegn | ||
2. Beskrivelse: Tekst, 1000 tegn |
D.7. Kommentar
En kommentar er en brugers kommentar til en side. Kommentarer til en side ordnes i en træstruktur.
Datavolumen: 10 pr. indlæg
Felter og relationer: | Eksempel på løsning: | Kode: |
1. Kommentar: Tekst, blob | ||
2. Oprettet: Tidspunkt | Sættes automatisk af systemet. | |
3. Forfatter, fremmednøgle til bruger | ||
4. Side, fremmednøgle til side | ||
5. Forældrekommentar, fremmednøgle til kommentar | Skal bruges for at kunne håndtere en sides kommentar liste, som et træ. | |
6. Kan kommenteres: flag |
D.8. Modul
Moduler bruges til at definere noget afgrænset indhold, som både kan være internt og eksternt. Moduler kan bruges som byggesten til at hente indhold til en side. Et modul kan bruges på en eller flere sider.
Eksempel: Man definere et modul, som værende de sidste 5 kommentarer fra en ekstern blog, som hentes via et RSS-feed.
Datavolumen: 100
Felter og relationer: | Eksempel på løsning: | Kode: |
1. Navn: Tekst, 255 tegn | ||
2. Indhold. Skal understøtte: En URL (HTTP og HTTPs). Nyhedsstrøm (RSS1.0, RSS2.0, ATOM1.0) | ||
3. Vis antal poster i nyhedsstrøm, heltal | ||
4. Mininum højde, heltal | ||
5. Mininum bredde, heltal | ||
6. Maksimum højde, heltal | ||
7. Maksimum bredde, heltal |
D.9. Modulvalg
Modulplacering
Datavolumen: 1000
Felter og relationer: | Eksempel på løsning: | Kode: |
1. Modul. Fremmednøgle til modul | ||
2. Side.Fremmednøgle til side. | ||
3. Bruger. Fremmednøgle til bruger. (Kun for brugerspecifikker modulplaceringer) | ||
4. Placering | ||
5. Obligatorisk. Flag |
D.10. MenuPunkt
MenuPunkter Intranettet skal have en menu og menupunkt er menupunkter i menuen.
Datavolumen: 100
Felter og relationer: | Eksempel på løsning: | Kode: |
1.Navn: Tekst, 255 tegn | ||
2. Peger Mulige referencer: -Kategori -Side -Ekstern URL (HTTP og HTTPs) | Et tekstfelt, som kan pege på 1 af de 3 indholdsgivere. F.eks. link til GEFION | |
3.Forældremenu, Fremmednøgle til menupunkt. | ||
4. Rækkefølge, heltal Rækkefølge skal angive i hvilken rækkefølge menupunkter skal vises. Lav rækkefølge-værdi betyder at menupunktet skal vises tidligere. Menupunkter med samme rækkefølgeværdi, skal vises i alfabetisk rækkefølge. |
D.11. Moderator
Moderator: En bruger, som har rettigheder til at moderer indlæg og kommentarer i en given kategori. Hvis man er moderator på en kategori, er man automatisk moderator på underkategorier.
Datavolumen: 20
Felter og relationer: | Eksempel på løsning: | Kode: |
1. Navn: Tekst, 255 tegn | ||
2. Kategori, fremmednøgle til kategori | ||
3. Bruger, fremmednøgle til bruger |
D.12. InterntLink
InterntLink: Det kan være vigtigt at vide hvilke interne links der er i systemet.
Datavolumen: Flere tusind
Felter og relationer: | Eksempel på løsning: | Kode: |
1. Display tekst, tekst 255 tegn | ||
2. LinkTil, fremmednøgle til side | ||
3. LinkFra, fremmednøgle til side |
D.13. Dokument
Dokument: Dokumenter fra Gefion
E. Andre funktionelle krav
E.1. Nyhedsstrømme
Systemet skal publicere nyhedsstrømme med indlæg og kommentarer. Et RSS-Feed er en konkret standard til at lave en nyhedsstrøm.
Af hensyn til forståelsen har vi valgt at indsætte en beskrivelse af RSS her, istedet for blot at henvise til ordbogen.
Hvad er RSS[5]?
Grundidéen i RSS er, at man nemt kan få at vide, når der kommer nyt indhold på websteder. Det betyder, at man ikke behøver besøge de enkelte steder for at se, om der skulle være lagt nyt indhold ud — man kan simpelthen vente på, at indholdet kommer til en.
RSS er især blevet populært sammen med weblogs — dem er der mange af, og de opdateres gerne ofte, men ikke nødvendigvis regelmæssigt. Desuden tilbyder de fleste nyhedstjenester efterhånden deres indhold i RSS-format, og ud over tekst kan man i stigende grad også få både lyd og video som RSS-feeds.
På den måde er RSS et yderst effektivt navigationsværktøj i vore dages svært overskuelige digitale mediestrøm af blogs, nyhedstjenester og andre websteder.
Hvad er relevansen for virksomheder og organisationer?
Først og fremmest er det helt oplagt for virksomheder og organisationer at bruge RSS til medieovervågning. RSS er et effektivt værktøj til at holde øje med, hvad der sker af relevans og hvornår f.eks en virksomheds navn bliver nævnt i presse eller blogosfære.
Der kan ligeledes være perspektiver i at bruge RSS internt i en virksomhed eller organisation. RSS kan være oplagt at bruge til effektiv og hurtig intern distribution af information af alle former. Og man vil også kunne bruge RSS-feeds yderst konstruktivt i mange arbejdsprocesser – alle de rette kan få besked, når noget af relevans for dem er redigeret, uploadet, afsluttet eller hvad det måtte være.
Nyhedsstrømme skal kunne defineres på følgende måder:
Funktion: | Eksempel på løsning: | Kode: |
1. Sider i en kategori. | ||
2. Alle sider i systemet. | ||
3. Kommentarer til en side. | ||
4. Kommentarer til indlæg i en bestemt kategori | ||
5. Alle kommentarer i systemet. | ||
6. Informations strømmene skal understøtte RSS2.0. (http://www.rssboard.org/rss-specification) |
E.2. Indholdsformattering.
Funktion: | Eksempel på løsning: | Kode: |
Side- kommentar- indhold skal kunne formateres. | Angiv hvilke formateringsfunktioner der kan leveres: _____________________________________________ Eksempler: Fed, Kursiv, Understreget, Gennemstreget, Venstrejusteret, Højrejusteret, Centerjusteret, Justeret til begge kanter, Punktliste, Nummeret liste, Indrykket, Fontstørrelse, Fonttype, Fontfarve, Baggrundsfarve, Link, Indsæt billede (Indlejret eller ekstern) og Tabel. | |
2 . Intranettet skal indeholde en WYSIWYG-editor med nogle af formateringsfunktionerne fra E.2.1. | Angiv hvilke funktioner der understøttes i WYSIWYG-editor:_____________________ Eksempel: TinyMCE (http://tinymce.moxiecode.com/) |
E.3. Udskrifter og rapporter
Udskriftskrav: | Eksempel på løsning: | Kode: |
1. Printvenlig funktionalitet skal understøtte udskrivning af indlæg. 1p. Når websider printes passer størrelsen ofte ikke med et A4. | ||
2. Listevisning skal som standard være sorteret med nyeste indlæg først. | ||
3. Kommentar skal som standard vises med ældste først. |
F. Systemets integration med eksterne systemer
F1. GEFION – videnlagringssystemet baseret på Acadre
(FESD-system leveret af Accenture/Traen)
F2. uPDate – PVS sagsstyringssystem baseret på Worksafe
(ESDH-system leveret af Rambøll Informatik)
Kontekstdiagram før implementering af løsning. Intranettet er i dag en uafhængig enhed, hvor der
kun er løs integration fra uPDate til Intranettet – og alt andet redigeres på traditionel vis af et antal
superbrugere. De øvrige systemer i PVS fungerer som selvstændige enheder med egen indgang.
Kontekstdiagram efter implementering af løsning. Intranettet kan give simpel adgang til GEFION, hvori alle dokumenter, notater, strategipapirer… er lagret. Intranettet bliver i domænet altså et værktøj til lagring, generering og fremfinding af fælles viden. For mere specifik søgning i dokumentlagret, skal den direkte avanceret adgang til GEFION.
F.1. GEFION
GEFION er PVS nye journalsystem med udvidet søgefunktionalitet. I GEFION er det muligt at finde dokumenter via journalplacering, søgning på tilknyttede emneord og ved søgning direkte i dokumentindhold. GEFION skal i efteråret 2007 erstatte det eksisterende journalsystem, 95% af alle traditionelle fil-drev og 90% af mail-arkiverne. GEFION skal efter endt implementering være stedet, hvor alle data, der ikke er 1:1 henførbare til en rettigheds- eller servicesag, skal lagres.
GEFION er baseret på et veldefineret FESD-system “Acadre” fra Accenture/Traen, og vil i grænsefladerne og systemstruktur ikke været ændret fra standard.
GEFION har 2 typer interface – et avanceret og et simpelt. Det er det simple interface, der ønsket integreret i Intranettet.
Datavolumen:
Integrationsbehov: | Eksempel på løsning: | Kode: |
1. Det simple web-interface kan aktiveres fra Intranettet 1p. Problem: Brugeren har i forvejen mange programmer åbne i den daglige sagsbehandling. Det vil derfor være besværligt, hvis der åbnes unødige vinduer eller hvis brugeren kommer væk fra Intranettets rammer. | (en lav grad af integration) | |
2. Web-interfacet integreres som en selvstændig side i Intranettet | Det simple interface vises indenfor Intranettets menu- og sidestruktur. | |
3. Søgefunktionerne til Intranettet og til GEFION bygges sammen. | Søgestrengen fra “søge”-funktionen sendes til begge systemer, og de 2 søgeresultater flettes. | |
4. Overvågningsfunktioner bygges sammen, således at man kan “abonnere” på en sag fra GEFION. | Ændringer fra GEFION kan vises som et RSS-feed i blandt andre nyheder. |
F.2. uPDate
uPDate er PVS sagsstyringssystem, hvor alle sagsdata omkring registrerings- og erhvervsservicesager er placeret. uPDate har tidligere indeholdt alle type sager inkl. personalesager, økonomisystem, journalisering af generelle emner, brugeradministration og meget andet. De senere år har PVS arbejdet på at adskille komponenterne fra hinanden, så delkomponenter lettere kan udskiftes. Denne strategi muliggør også at der skal ændres væsentlig mindre på standardkomponenter, fordi dette klares af integrationslaget. Hovedfilosofien er dog stadig, at data kun lagres og vedligeholdes et sted.
Den initielle brugeroprettelse finder sted i uPDate, hvor alle medarbejderdata fødes her og alle grundlæggende data er placeret her – herunder den enkelte medarbejders placering, organisatoriske tilhørsforhold, telefonnummer osv.
Integrationen mellem Intranet og uPDate går på, at man skal kunne finde en medarbejders initialer(uPDate primærnøgle), navn, placering, telefonnummer og afdeling.
Hyppighed: dagligt.
Grad af integration: | Eksempel på løsning: | Kode: |
1. Repliker brugerdata jvf. D3 | Kan løses med et dagligt SQL-kald og kopiering / opdatering af data. |
H. Sikkerhed
H.1. Adgangsret for brugere
Alle brugere af systemet vil have forskellige behov og fordele ud af at blive identificeret før brug af systemet. Brugerne tæller ca. 270 medarbejdere hos Patent og Varemærkestyrelsen.
Brugerne skal føle sig sikker på at deres oplysninger bliver trygt videregivet og at andre ikke kan udgive sig for at være dem. Ellers vil idéen med at dele viden ikke blive brugt. Systemet skal derfor støtte følgende delopgave i forbindelse med adgangsret.
Delopgaver vedr. adgangsret: | Eksempel på løsning: |
1. Brugeren skal autentificeres overfor systemet uden at skulle logge på manuelt. 1p. Medarbejderne arbejder nogle gange hjemmefra. | 1. Integrer med MS ActiveDirectory alternativt LDAP. |
H.2. Sikring mod utilsigtet adfærd
Ved utilsigtet brugeradfærd forstås, at brugeren kommer til at gøre noget, som han ikke havde til hensigt, f.eks. ved at ramme den forkerte tast eller bruge en kommando, der har en anden virkning end han troede.
Krav | Eksempel på løsning: |
1. Sletning af anvendte data (f.eks. kategori, indlæg, moduler, kompetencer) uden verifikation. | Der kan være en ”er du sikker” dialog. |
2. Når brugerne skriver indlæg må ikke ske at man kommer til at poste indlægget, før man er sikker på det er som man ville have det. | Mulighed for ”godkend indlæg”, så man ikke ved et uheld kommer til at poste sit indlæg i utide. |
H.3. Sikring mod tab af data
Data kan utilsigtet tabes eller fejltydes på flere måder.
Systemet skal beskytte mod: | Eksempel på løsning: |
1. Værdifuld viden for Patent og Varemærkestyrelsen kan gå tabt, hvis ikke der sikres mod tab af data. Data skal derfor sikres dagligt. | Kan håndteres af den gældende backupstrategi. |
I. Brugervenlighed og design
I.1. Indlæring og effektivitet i daglig brug
De daglige brugere af det eksisterende intranet kan, til tider, føle sig frustreret over opbygningen. Til tider fravælges brug af intranettet, da oplysninger ikke findes indenfor en, for brugeren, rimelig periode. Da kernen i løsningen er videndeling anses brugervenlighed som en væsentlig parameter for den endelige løsning for at kunne indfri de forretningsmæssige mål. Hvis brugervenligheden ikke er tilstrækkelig god, vil løsningen ikke blive anvendt i tilstrækkelig grad til, at PVS vil kunne opfylde de forretningsmæssige mål omkring effektivt til at støtte videndeling og øge kommunikationen mellem afdelingerne.
Med henblik på at sikre den nødvendige brugervenlighed, skal der udvikles simple prototyper, som skal gennemgås og valideres af 5 udvalgte brugere[6] ved PVS. Det er vigtigt, at dette gennemføres inden den egentlige udvikling af løsningen.
De områder hvor design skal prototypes er følgende:
Krav til tidligt bevis: | Eksempler på løsning: | Kode: |
1. Brugergrænsefladen skal tidligt usabilitytestes af leverandøren. De mest alvorlige usability problemer skal rettes indtil testen giver tilfredsstillende resultat | For dele af systemet, der allerede findes, udføres der tænke-højt test i en passende systemopsætning. For dele der ikke findes endnu, udføres der tænke-højt test af papirprototyper. Der testes med 5 nye brugere i hver runde. | |
Krav der skal aftales i detaljer efter det tidlige bevis og verificeres inden overtagelsen: | ||
2. Efter en kort instruktion, skal brugerne kunne udføre alle arbejdsopgaver uden væsentlige usabilityproblemer. Der udføres tænke-højt test med 10 medarbejdere og 3 administratorer. | I testmanualen på næste side er der eksempler på krav der aftales senere i processen. | |
3. Fejlmeddelelser skal være forståelige og give forslag til løsning af problemet | Under usabilitytesten vises et udvalg af fejlmeddelelser for brugeren, som skal forklare hvad meddelelsen betyder og hvad han skal gøre. ____% af forklaringerne skal være acceptable |
Testmanualen opdeles på 2 grupper af brugere, de daglige almindelige brugere (medarbejdere), samt administratorer (administrator).
Testpersonerne består af menige medarbejdere med varierende it-erfaring.
Testpersonerne til administratortesten er personer med stor it-erfaring og er fortrolige i brugen med internet og browsere.
Senere hen aftales det at supplere med andre testopgaver, såfremt det skønnes at have afgørende indflydelse på de forretningsmæssige mål. Med afgørende indflydelse menes om der kan undgås usabilityproblemer, der er af alvorlighedsgrad 3 eller 4[7].
Testmanual | |
Opgaver for medarbejdere | Forventet resultat – eksempler på fremtidige krav |
T1. Find mandlig (medarbejder), som kan hjælpe dig med spørgsmål omkring internationale patenter. Find (telefonnummeret) på en der hedder Thomas. Han arbejder med IT. Find ud af hvordan (initialer) BMO ser ud. | Der må højst observeres ___ taskfailures for hver 5 testpersoner. Det forventes at testpersonen i gennemsnit efter __ sekunder kan identificere det sted, hvor det relevante søgekriterier for at løse opgaven findes. (Gennemsnit under 5 sekunder forventes af brugerne) |
T2. Du er netop kommet i besiddelse af et guldkorn du vil dele med afdelingen for internationale patenter. Opret et indlæg, hvor du bruger nedenstående tekst som indlæg. Vær sikker på at kun lige den afdeling kan se dette indlæg. Dette er et testindlæg. Jeg har et guldkorn. jeg har fundet via www.guldkorn.com via mailadressen godide@guldkorn.dk fandt jeg ud, at samle lovgivningen for brugsmønstre decentraliserede styringen til de enkelte regioner, vil man kunne styre adhoc opgaver bedre og derved spare en masse administrationsbøvl og dermed penge. Hvad synes I om ideen? Nogle der vil komme med lidt styrker og svagheder på ideen? Hilsen Navn Navnsen | Testpersonerne forventes at kunne oprette indlægget uden nævneværdige problemer, der forstyrrer operationen, samt kunne tillægge indlægget den attribut, at kun afdelingen for internationale patenter kan læse den, uden at skulle lede efter attributten. |
T3. Du skal finde et dokument omkring patentpraksis i Europa. Søg dig frem til det. Du ved, at filen blev ændret af din kollega i går. | Det forventes at testpersonen i gennemsnit efter __ sekunder kan identificere det sted, så opgaven løses.(Gennemsnit under 5 sekunder forventes af brugerne) Der må højst observeres ___ taskfailures for hver 5 testpersoner. |
T4. Du vil gerne gemme denne artikel. Hvad vil du gøre for at gemme den på computeren? | Det forventes at ____% af brugerne benytter bogmærk- funktionen uden at blive introduceret for den af testlederen. Der må højst observeres ___ taskfailures for hver 5 testpersoner. |
T5. Find de sidste 10 søgninger du har foretaget (systemet skal sættes op, så der ligger mindst 10 søgninger i historikken.) | Det forventes at søgeindstillingerne er så overskuelige at testpersonen i gennemsnit efter __ sekunder kan identificere det sted, hvor tidligere søgekriterier findes. (Gennemsnit under 10 sekunder forventes af brugerne) |
T6. Tilpas din forside, så du ikke læser dag-dag nyheder for IT-afdelingen, men for din egen afdeling. (systemet skal sættes op, som var testbruger medarbejder i IT-afdelingen) | Det forventes, at ændringer til forsiden er så lette og overskuelige, at testpersonen i gennemsnit efter __ sekunder kan identificere det sted, hvor ændringerne foretages og derefter foretage ændringerne. (Gennemsnit under 10 sekunder forventes af brugerne) Testpersonerne forventes at kunne ændre forsidens indhold uden nævneværdige problemer, der forstyrrer operationen. Der må højst observeres ___ taskfailures for hver 5 testpersoner. |
T7. Find et indlæg fra Navn Navnsen, som er oprettet i perioden fra dato til dato | Det forventes at søgeindstillingerne er så overskuelige at testpersonen i gennemsnit efter __ sekunder kan identificere det sted, hvor det relevante søgekriterium for at løse opgave, findes. (Gennemsnit under 5 sekunder forventes af brugerne) Der må højst observeres ___ taskfailures for hver 5 testpersoner. |
T7.1 Du vil gerne følge med i ovenstående indlæg, T7 og få besked når der kommer ændringer. | Det forventes, at ____ % af brugerne benytter forsideadministrations – funktionen uden at blive introduceret for den af testlederen. Der må højst observeres ___ taskfailures for hver 5 testpersoner. |
Opgaver for administratorer | Forventet resultat |
T8. Giv Navn Navnsen’s moderator rettigheder til ”Navns” kategorien. | Det forventes, at testpersonen kan tildele rettigheden indenfor ____minutter uden hjælp fra andre end systemet og at han kan oprette den anden bruger på ____ minutter. Der må højst observeres ___ taskfailures for hver 5 testpersoner. |
T8.2. Navn Navnsen er blevet fyret og skal derfor ikke findes på intranettet mere. | Det forventes, at testpersonen kan finde og deaktivere personen indenfor ____minutter uden hjælp fra andre end systemet. Der må ikke kunne observeres nogen nævneværdige problemer, der virker forstyrrende for operationen. Der må højst observeres ___ taskfailures for hver 5 testpersoner. |
T9. Opsæt en standardkonfiguration af moduler for medarbejdere. | Det forventes, at testpersonen kan gøre et modul tvungent indenfor ____minutter uden hjælp fra andre end systemet. Der må højst observeres ___ taskfailures for hver 5 testpersoner. |
T10. Find modulet for nyheder fra ledelse og slet det | Det forventes, at testpersonen kan finde og slette modulet indenfor ____minutter uden hjælp fra andre end systemet. Det forventes at opgave løses uden nævneværdige problemer, der virker forstyrrende for operationen. Der må højst observeres ___ taskfailures for hver 5 testpersoner. |
T11. Opret modulet for nyheder fra ledelsen igen og sikr dig, at alle får disse nyheder. | Det forventes, at testpersonen kan oprette modulet rigtigt indenfor ____minutter uden hjælp fra andre end systemet. Det forventes at opgave løses uden nævneværdige problemer, der virker forstyrrende for operationen. Der må højst observeres ___ taskfailures for hver 5 testpersoner. |
Testmanualen skal rettes til, så opgaverne passer overens med reelt indhold på intranettet. Dette gøres af PVS, inden testen foretages.
I2 Look-and-feel
PVS har deres egen designstandard, de ønsker overholdt, for at sikre en stærkere identitet og øget brugervenlighed i form af større fortrolighedsgrad til designet.
Det handler primært og logo, form og farve. Men også forsiden opsætning, som i deres nuværende grafiske medier har form en matrixe med 9 lige store felter. Vedhæftet i bilag XX findes screendump af det nuværende intranet, som overholder designkravene.
J. Andre krav og leverancer
J.2. Uddannelse
PVS ønsker at varetage en stor del af uddannelsen selv. Det tænkes gjort ved først at uddanne superbrugere, der så kan uddanne andre. Superbrugerne kan på basis af deres erfaringer fra kurset skrive yderligere brugerinstruktioner.
Krav: | Eksempler på løsning: | Kode: |
1. Der forventes et 1-dags seminar med fokus på “train-the-trainers” med tilhørende kursusmateriale og workshop. Målgruppen vil være administrator- og moderator-rollerne. | Kursusmaterialet kan f.eks. være i powerpoint med handouts. |
K. Kundens leverancer
Nedenstående liste af PVS leverancer skal være udtømmende, og leverandøren kan ikke forvente yderligere leverancer. Leverandøren må derfor tilføje til listen om nødvendigt.
Kunden leverer: | Eksempler på løsning: | Kode: |
1. Superbrugere skriver brugervejledninger. | N/A | |
2. Udvalgte brugere deltager i testen. | N/A | |
3. Brugerne bidrager til opbygningen af testmanual. | N/A |
L. Drift, support og vedligehold
Se beskrivelse i SL-07.
L.1. Svartider
Systemets belastning er primært inden for alm. arbejdstid (08:00 til 18:00) og vil variere en del gennem dagen. Det må forventes, at der er flest samtidige brugere, når der mødes ind om morgenen og omkring frokost.
Spidsbelastning
Indtil 300 brugere vil læse informationer på systemet samtidigt.
Indtil 30 brugere vil opdatere data i systemet samtidigt.
L.2. Tilgængelighed
Systemet er ikke som sådan et kritisk forretningssystem, men da systemet vil hjælpe medarbejderne i deres daglige arbejde, vil et længerevarende nedbrud medføre tab af arbejdstid.
Se krav i SL-07
L.3. Datalagring
Krav til datalagring: | Eksempel på løsning: | Kode: |
1. Aktive data må ikke slettes | ||
2. Ikke aktive data skal ligge i systemet i minimum ½ år. 2p. Referencer slettes automatisk. |
L.4. Support
Se beskrivelse og krav i SL-07
Yderligere krav
L.5. Vedligehold
Se beskrivelse og krav i SL-07
Yderligere krav:
Refleksion
Bilag:
Bilag 1
Interviewguide til fokusgruppe på PVS
Introduktion (10 min)
- Vi skal finde ud af hvad vores nye intranet skal indeholde og hvordan det skal virke. Formål med denne fokusgruppe er at finde ud af hvad I synes om det kommende intranet og den interne kommunikation.
- Alle fortæller kort hvem de er (Navn, Alder, Afdeling, Stilling, Ansat siden)
- Agenda (Skrives på tavlen inden)
- Intern kommunikation og videndeling
- Pause
- Intranettet
- Fokusgruppen varer ca. 2 timer og vi tager en lille rygepause når vi er halvvejs
- Og så skal jeg lige oplyse om fokusgruppen optages på lyd, med henblik på den efterfølgende transkibering . (I kan blive efterfølgende blive citeret, dog ikke ved navn, så alle forbliver anonyme.)
- Når vi starter så kaster vi nogle emner på bordet et af gangen, som det så er meningen I skal diskutere. Vi vil kun supplere med nogle få kommentater, ellers er det jer der kører løbet. Det gælder om at sige sin mening, så man kan ikke sige noget forkert. Vi er ikke kun interesseret i jeres holdninger, men også det I gør, samt erfaringer. Så med andre ord er det jeres liv vi vil undersøge og hvem ved mere om dette end jer selv. Dvs. at i behøver ikke at udtale jer på kollegers vejne, men i kan bare fortælle hvad i synes.
- Nogen spørgsmål fra deltagerne?
Intern kommunikation (60 min)
Indikatorer
Videndeling
Gefion
Brug af tid i arbejdstiden
Det nuværende intranet
Interaktivitet
Operationelle (Viden, holdning og adfærd)
Hvad er vigtigst ? a, b eller c
Hvornår på dagen?
Hvordan skabes viden
Hvor mange gange pr. dag?
Hvilke videnområder er spændende (udlever papir og pen)
Ville I læse og oprette indlæg?
Skal der være en gulerod ved at videndele ? konkurrence eller lign.
Hvad er fordelene og svaghederne ved GEFION
Hvad skal der til for at i ville videndele?
Hvilke indlæg er spændende…… skal vedtagne projekter give karrieremuligheder el. medarb-bonus
Hvad bruger i den nuværende intranet til ? Hvornår på dagen – hvor ofte ?
Hvad er den vigtigste årsag for dig til at bruge internettet?
Afslutning/ inden vi slutter diskutionen om intern kommunikation, så forbavser det mig at ingen har nævnt xxxx (indikatorer) under diskutionen, hvad synes I om det?
Pause (15 min.)
Hvad skal intranettet indeholde (45 min)
Indikatorer
Det nuværende intranet
Nyheder fra direktionen
Kommunikation der motiverer
Ordmetoden
Hvordan bruges videndeling på intranettet
interaktivitet
Operationelle (Viden, holdning og adfærd)
Hvor tit skal der komme nyt fra direktionen?
Blogs og forums? Erfaring – lign systemer
Hvordan tydeliggør man at intranettet er interessant?
Ordmetoden
I får nu udleveret nogle kort, hvor i bedes skrive nogle features i mener der kunne forbedre hjemmesiden og liste dem efter relevans. I må kun skrive en feature på hver kort. Med features mener vi indhold og andre elementer til hjemmesiden.
(Diskussion af hver kort. Informanter fortæller på skift om deres kort)
Nu hvor I har skrevet nogle ideer til intranettet og vi har diskuteret dem, så vil vi lige lufte nogle andre ideer for at høre Jeres mening.
- Fødselsdage
- Interviews med medarbejdere
- Blogs
Afslutning/ inden vi slutter diskutionen om intern kommunikation, så forbavser det mig at ingen har nævnt xxxx (indikatorer) under diskutionen, hvad synes I om det?
Fokusgruppe summary??
I2 (Designkrav) og J1(sikkerhedskrav) er grundlag, som enhver leverance til PVS skal overholde.
F.10 Integration med nye eksterne systemer
Det skal være muligt for PVS eller 3. part at indbygge ny funktionalitet i Intranettet. PVS har en overordnet strategi om, at alle web-baserede løsninger skal kunne anvendes fra et “program” og sandsynligvis også have et niveau af integration med eksisterende programmer.
Systemets grænseflader i serverrollen: | Eksempel på løsning: | Kode: |
1. Det skal være muligt at kunne skrive sider / information og efterfølgende overføre dette automatisk. 1p. Editorer kommer i mange typer og tilsvarende standarder. Der skal derfor vælges en generel anerkendt standard for dataudveksling. | 1p. Dette kunne være en XML-baseret løsning. |
Integrationsbehov: | Eksempel på løsning: | Kode: |
3. Det simple web-interface kan aktiveres fra Intranettet 3p. Problem: Brugeren har i forvejen mange programmer åbne i den daglige sagsbehandling. Det vil derfor være besværligt, hvis åbnes unødige vinduer eller hvis brugeren kommer væk fra Intranettet rammer. | (en lav grad af integration) | |
4. Web-interfacet integreres som en selvstændig side i Intranettet. | Det simple interface vises indenfor Intranettets menu- og sidestruktur. | |
5. Ny søgefunktionalitet skal kunne integreres i eksisterende søgefunktion. | Søgestrengen fra “søge” funktionen sendes til alle systemer, og søgeresultater flettes. |
Dokumentation og rettigheder: | Eksempel på løsning: | Kode: |
7. Den tekniske grænseflade til Intranettet skal dokumenteres. Dokumentationen skal kunne forstås af et typisk tredjeparts software-hus og findes egnet til integrationsformålet. | Et kursus på ___ dage er nødvendigt for at kunne anvende dokumentationen i praksis. Et uddrag af dokumentationen bedes fremsendt sammen med tilbudet (jvf. B.2-4). | |
8. Kunden og tredjepart bemyndiget af kunden skal have ret til at bruge dokumentationen og selve grænsefladerne. | ||
9. Kunden og tredjepart bemyndiget af kunden skal have mulighed for og ret til at tilføre, ændre og slette kode og/eller data efter endt aflevering. Kunden overtager ejerskabet af udviklet kode ved godkendelse – inklusiv men ikke begrænset til de immaterielle rettigheder. | ||
10. Svartiderne for de forskellige funktioner på grænsefladen skal specificeres. |
G. Teknisk it-arkitektur
PVS anvender altid en 3-lags system-miljø-model (udvikling, test og produktion), hvor leverandøren kun kan forvente at få adgang til udviklings- og test-miljøet. Alle 3 miljøer vil være placeret på PVS adresse og er underlagt PVS sikkerhedspolitik og sikkerhedsregler.
G.1. Brug af eksisterende hardware og software
PVS har i øjeblikket følgende it-miljø, der forventes brugt til drift af systemet:
- server: HP DL380 2.8 Ghz Dual Xeon 2GB ram med 3x36GB HD (3xraid1 – 6 diske ialt)
- 300 klientPC’er med Microsoft Windows XP sp2 og mindst 60 GB HD
- 60 andre servere til drift, test og udviklingsformål på forskellige netværk.
- 100 Mbit ethernet forbindelse til klienter
- 1 GBit Ethernet forbindelse mellem servere
- 73GBit Ethernet backbone mellem servere og 3Gbit backbone for hver 80 klienter.
- SQL2000(Gefion) og Oracle 10g (uPDate) databaser
Belægningen af udstyret til andre opgaver i spidsbelastningsperioder forventes i fremtiden at være:
- Der vil køre en del andre systemer på klienterne parallelt med Intranettet.
- Netværket belastes for nuværende ikke over 40 % i peak-perioder
Krav til PVS hardware og software: | Eksempel på løsning: | Kode: |
1. PVS forventer at kunne anvende eksisterende udstyr og netværk. Dette kan tages op til genovervejelse, når Proof-of-concept er gennemført. | Systemet skal udbygges med _______, hvis proof-of-concept viser, at svartidsmålinger ikke kan overholdes. | |
2. Eventuelle krav til nye hardware skal tilpasses eksisterende platform for hardware og software så vidt muligt. |
G.2. Nyt hardware og software
For at anvende systemet, skal kunden anskaffe følgende hardware og software:
SE SL.07
J.3. Dokumentation
Det forventes, at kun superbrugere, driftsfolk og systemudviklere vil læse dokumentationen. Der er derfor ikke behov for begynderdokumentation, bortset fra kursusmateriale.
Løsningen anses ikke for fuldført, før dokumentationen foreligger i godkendt tilstand.
Krav: | Eksempler på løsning: | Kode: |
1. Der skal inden idriftsættelse foreligge en installationsvejledning. Kunden ønsker selv at installere driftssystemet ud fra denne vejledning. | ||
2. Der skal foreligge en fyldestgørende system-dokumentation, inkluderende beskrivelse af interface til grænse-systemerne beskrevet i afsnit F. | ||
3. Der skal foreligge beskrivelse af backup- og recovery procedurer. Kunder ønsker at gennemføre test af disse på både test- og produktionssystem inden ibrugtagning. |
J.4. Datakonvertering
Der er ikke data, der skal konverteres.
J.5. Installation
Der skal opbygges 3 miljøer iht. afsnit G.
Krav: | Eksempler på løsning: | Kode: |
1. Leverandøren har ansvaret for at installere udviklings-miljø, men 14 dage forud for installation aftale software og hardware krav til miljøet. | Udviklingsmiljøet skal iht. projektplan installeres d. ____ og der skal bruges ____ software og ____ hardware. Tidspunkt aftales nærmere med PVS, for at sikre adgang til miljø. | |
2. Leverandøren har ansvaret for at installere test-miljø, men 14 dage forud for installation aftale software og hardware krav til miljøet. Installationen sker i samarbejde med PVS. | Testmiljøet skal iht. projektplan installeres d. ____ og der skal bruges ____ software og ____ hardware. Tidspunkt aftales nærmere med PVS, for at sikre adgang til miljø. | |
3. PVS har ansvaret for at installere produktions-miljø, hvilket skal kunne gennemføres med udgangspunkt i dokumentationen for dette. | Produktionsmiljøet skal i hht. projektplan installeres d. ____ og der skal bruges ____ software og ____ hardware |
Ordbog
Kategori:
en kasse vel?
[1] Citat http://blogbar.dk/hvad-er-en-blog/
[2] Innovationsblomsten beskriver, hvordan brugerdreven innovation udspringer af en samspil mellem en organisations forskellige dele f.eks. salg, værdier, forretning, teknologi osv..”].
[3] Ved listevisning forstås, det der er synlig i ”oversigten over indlæg” for læseren.
[4] Webmaster/bibliotekar kan efterfølgende re-kategorisere i T35 om nødvendigt.
[5] Citat http://socialsquare.dk/rss/
[6] Udvalgte brugere er tilfældigt udvalgt fra forskellige afdelinger. Brugerne består af menige medarbejdere, med varierende it-erfaring.